Rejseblogs fra Travellerspoint

Uhm Bali!


Se Lines rejse til Asien på Line Vinthers kort over rejse.

Hej alle!
Endelig Bali! Jeg ankom tirsdag d. 2. april ved middagstid. Jeg havde planlagt at tage til en lille by, som skulle være enormt smuk, men den lå forholdsvist langt væk, fortalte en taxachauffør mig. Derfor måtte jeg tage en hurtig beslutning og første stop på Bali blev Kuta. Det lå 10 min fra lufthavnen, og var derfor ret praktisk ifht Christine, da hun ankom om natten. Den første dag, som jeg havde alene, blev brugt på at gå rundt og finde ud af, hvad Kuta kunne byde på. Det skulle hurtigt vise sig at være en by proppet med turister og gøjl. Det var dog også stedet for surfing. Christine ankom senere den dag, og det var virkelig godt at se hende! Vi blev enige om at tage en enkelt dag mere i byen, for dernæst at tage videre nordpå til en by der hedder Seminyak. I Australien havde Christine haft en kunde med en lækker gedeskindspung, som vedkommende havde fået lavet i Seminyak. Derfor havde vi planlagt, at den butik skulle have et besøg - og det fik den!! Vi bestilte begge et par skræddersyede, stramme, sorte skindbukser og jeg fik syet en gedeskindspung og -clutch med flæser i lynlåsen. Vi blev helt høje af at shoppe i den butik. På torsdag skal vi så tilbage til first fitting. Spændende! Ellers var Seminyak også præget meget af turisme, med modebutikker overalt, så vi blev virkelig fristet!

Dagen efter tog vi videre til en lille og mere stille by, Sanur. Christine havde en veninde hjemmefra, der boede på et hotel her, så der flyttede vi ind. Det var virkelig et hyggeligt sted, som var danskejet, hvilket betød at de eksempelvis havde en sandwich med Danish meatballs, og den var god! Christines og mit førstehåndsindtryk af Bali var utrolig turistet og travl, med køretøjer og forurening over alt. Derfor besluttede vi, at vi ville finde et sted, hvor det "ægte" Bali kunne opleves. Konklusionen blev, at vi dagen efter tog ud på nogle meget små øer tæt på Balis naboø, Lombok. Disse 3 små øer kaldes Gili Islands, og de bliver beskrevet i Lonely Planet som små paradisøer, og fælles for dem er, at de eneste transportmuligheder er ben, cykel og hestevogn. Vi har nu været to dage på den ene af øerne, Gili Trawangan, og her er rigtig lækkert! Vi har daset ved poolen, spist god mad, gået på opdagelse og faktisk også løbet en morgentur rundt om øen (ca. 7 km). Vejret her er helt fint. Der har været omkring 40 grader begge dage, så vi får svedt igennem. I morgen tidlig tager vi ud til den mindste af øerne, Gili Meno, som kun er 800 meter bred. Der skulle ikke være andet at lave end at slappe af og nyde livet, så det finder vi nok ud af :)
Knus og kram fra Line!

I Sanur hvor vi mødte Christines veninde Sara og hendes kusine Stine.
90_IMG_2175.jpg

Gili Trawangan
90_IMG_2178.jpg

Vores fine hytte
90_IMG_2209.jpg

Poolen som vi har benyttet os af
90_IMG_2181.jpg

Mig med Gili Meno og Gili Air i baggrunden. Lombok kan anes. 90_IMG_2200.jpg

Christine under vores løbetur :) 90_IMG_2188.jpg

Skrevet af Line Vinther 05:50 Gemt i Indonesien

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Kommentarer

Nøj hvor ser det lækkert ud. Ligner jo en Bounty Ø. Her har vi i dag haft sne, slud, hagl, regn, sol og blæst. De eneste vi mangler er varme! Og vi er bare misundelige på det lækre vejr har.

af Mor

Hej Line tak for at vi må være med på Bali . Det ser og lyder rigtig lækkert , det kan man godt blive misundelig over . Som din mor skriver så har vi vinter endnu øv knus Bedste .

af Hanna

Ser SKJØNNO ud, Linse! Dejligt, at følge din rejse :)
Glæder mig til imorgen, at skulle fejre "konfirmationsjubilæum" hos din søde moster :) Jow-jow......33 år siden din mor, Birgitte og jeg stod sammen i hvidt i Hammel kirke :D :D Tror nok Ingsy forventer at se os i konfirmationskjoler!

af Lone

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint