Rejseblogs fra Travellerspoint

Sapa


Se Lines rejse til Asien på Line Vinthers kort over rejse.

Hej igen alle!
Nu sidder jeg og venter på at blive hentet med bus, så jeg kan komme til nattoget og tilbage til Hanoi. Det har været den mest fabelagtige tur heroppe i Sapa. Jeg tror aldrig jeg har set noget så smukt før. Risterrasser over alt og smukke, grønne bjerge! Da jeg ankom til Sapa fandt jeg ud af, at jeg skulle rejse rundt med to danske drenge. De viste sig at være helt kanon friske og fine. Ret heldigt. Vi startede ud fredag med en lille byvandring efterfulgt af en lillebitte bjergbestigning på egen hånd. Herefter tog vi sammen med vores super rare guide, Nam, ud til en lille nabolandsby, som var rigtig fin. I disse dage fejrer vietnameserne deres sejr over amerikanerne og deres uafhængighed. Derfor har der været meget gang i den heroppe.

Lørdag morgen lejede vi en scooter hver og kørte ud til den samme landsby, da der skulle være griseræs og andet underholdning. Vi fik dog ikke set griseræs, da det først var senere på dagen, men vi fik set en masse ceremonier og spøjs underholdning. Bl.a. En mand der dansede og hoppede omkring mens han kastede med ris, hvorefter han greb en høne, som han skar halsen over på og drak af blodet. Og nååååår ja, så var vi faktisk også movie stars, for vi blev filmet af to forskellige vietnamesiske tvstationer, som ville vide hvad vi tænkte om deres festival :) det var ret sjovt. Efter det kørte vi tilbage til Sapa, hvor vi startede vores første trekkingtur. Igen var det jo bare vidunderligt flot. Vi endte ved et homestay, hvor vi overnattede. Gulvet var lavet af jord og sten, maden blev tilberedt over bål, vi gik på toilettet i et hul og vi skulle sove på et loft - virkelig primitivt, men rigtig fedt at prøve. Om aftenen blev der serveret omring 10-15 forskellige specialiteter og det eneste vi fik at skylle ned med var risvin. Puha det smagte klamt, men drengene fik en god skid på af det. Jeg fik helt vildt oppustet mave, så jeg nappede kun nogle stykker. Jeg tror alle mændene tog omkring 30 eller mere hver! Det var ret svært at slippe udenom, da de skålede hele tiden og det var lidt uhøfligt at springe over :) Vi sad sammen med de sødeste vietnamesiske mænd, som boede der med deres børn, og det var en rigtig hyggelig aften.

I dag har vi trekket omkring 15 km rundt til forskellige landsbyer og gennem den flotte natur. Jeg sidder og er helt høj over hvor flot der er heroppe og vil klart anbefale det til andre!

Jeg tog stort set kun billeder med mit kamera, så har desværre ikke så mange gode billeder fra min iPhone. Men her får I lige et par stykker.

En af de flotte udsigter
IMG_2739.jpg

Udsigten fra mit hotelværelse den første dag.
IMG_2744.jpg

Knap så godt billede, men det kan måske give en fornemmelse af vores homestay
90_IMG_2750.jpg

Det loft vi skulle sove på
IMG_2751.jpg

Festmiddag
IMG_2753.jpg

Skrevet af Line Vinther 02:17 Gemt i Vietnam

E-mail denne beretningFacebookStumbleUponRedditDel.icio.usIloho

Indholdsfortegnelse

Kommentarer

Hej Line.
Hvor er det spændende at følge din rejse på bloggen. Du er imponerende dygtig til at rejse og opleve, og god til at dele oplevelserne med os her hjemme. Du befinder dig åbenbart som en fisk i vandet som en rigtig globetrotter.

af Morten Vinther

Hej Line .godt du tog den oplevelse med , jeg kan forstå at det har været stort . Jeg glæder mig til du kommer hjem , så laver vi en aften , hvor du holder foredrag om dine mange oplevelser . Du må have det godt knus Bedste

af Hanna

Hvor ser det for vildt fedt ud! Glæder mig totalt meget til at høre om din tur, når du endelig snart kommer hjem! Savner dig vildt meget!
P.s. du skal lige skrive når du kan skype! :-)

af Lasse

Comments on this blog entry are now closed to non-Travellerspoint members. You can still leave a comment if you are a member of Travellerspoint.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint