Rejseblogs fra Travellerspoint

Farvel Bali :)


Se Lines rejse til Asien på Line Vinthers kort over rejse.

Hej alle :)
Det var så tre skønne skønne uger på Bali sammen med Christine. Vi besøgte, som jeg nævnte i sidste blogindlæg, Lovina på nordbali i sidste uge, men det var desværre ikke noget særligt. Her var meget dødt. Vi var dog på delfinsafari, som var okay bortset fra de andre 100 både som sammen med vores båd "jagtede" delfinerne. Derudover så vi de fine sorte strande, nogle smukke vandfald og en kaffeplantage. Derefter gik turen ned til den sydlige del af Bali, hvor vi for det meste slappede af, fik massage (og ørelysmassage), shoppede, så templer og hyggede os.

Alt i alt var Bali et dejlig afslappende feriested og vi fik hygget os for alle pengene :) Vi kom stort set hele Bali rundt, og der var stor forskel på de forskellige steder. Fra Kutas vilde byliv og travlhed til døde Lovina, dejlige Sanur (grundet skønne hotel Santais lækre danske menukort og søde danske ejere), hyggelige Gili samt spændende og kulturelle Ubud. Jeg var ret overrasket over, at Bali ikke bare var den ene smukke strand efter den anden. Synes faktisk ikke de kunne måle sig med eksempelvis Thailands lækre strande. De fleste var ret små og mange var fyldt med dødt koralrev.

Det eneste vi manglede, og som kunne have været fedt at opleve, var en trekkingtur op til Balis aktive vulkan samt surfing. Desværre satte økonomien bremserne i, så det må blive en anden gang :)

Tre uger var perfekt at bruge på Bali. Så kunne man komme rundt og se de forskellige kulturelle seværdigheder og samtidig nå at slappe af. Det bedste ved vores tur synes jeg var Gili-øerne. Super små og hyggelige. Her blev tempoet virkelig sat ned. Det tror jeg, at jeg havde et behov for efter 1,5 måned i Indien og Nepal med fuld fart på.

Nu er jeg helt vildt klar på Vietnam og glæder mig ubeskriveligt meget til at se Christoffer og rejse rundt med ham! Jeg ankommer til Vietnam d. 25. april om eftermiddagen og Christoffer lander d. 29. om morgenen. Vi har ikke planlagt vores Vietnamtur i detaljer, da jeg synes friheden ved at rejse fordufter hvis alt er planlagt på forhånd. Vi har dog et par steder, vi har tænkt os at tage hen. Første sted er Halong Bay, som eftersigende skulle være en fantastisk oplevelse. Derefter har vi tænkt os at rejse sydpå og ned af kysten. Af byer hvor vi har tænkt os at gøre stop kan Hue, Hoi An og Nha Trang nævnes.
De næ

Skrevet af Line Vinther 08:05 Gemt i Indonesien Kommentarer (1)

Vi har det godt!


Se Lines rejse til Asien på Line Vinthers kort over rejse.

Endnu en hilsen her fra Indonesien :)

Sidst jeg skrev herinde skulle vi ud på den lille Robinson Crusoe ø, Gili Meno. Det var interessant at opleve en ø der var så stille! Det tog en time at gå rundt om øen, og fordi det er lavsæson i øjeblikket, var der stort set ingen mennesker. Vi boede i en meget primitiv bungalow med toilet og bad udendørs. Det var en perfekt ø til at få læst en masse i vores bøger, men ellers var der ikke noget særligt at se. Dagen efter tog vi tilbage til den største af de tre Gili-øer (Gili Trawangang), og tilbage til vores luksushotel. Det var et skønt gensyn. Vi brugte to dage mere her, hvor vi bl.a. så et skildpadde-opfostrings-sted, løb et par ture og prøvede øens "byliv". Så trængte vi også til at komme tilbage til Bali. Vi havde en date med skrædderen d. 11. april til first fitting af vores læderbukser. De var så fine! Der skulle dog lige justeres lidt her og der, så jeg er spændt på at skulle i dem igen om en uges tid. Vores gedeskindspunge blev vildt flotte, så alt i alt var vi meget tilfredse (men det var pengepungen desværre ikke).

Nu befinder vi os i Balis kulturelle Hovedstad, Ubud (i midten af Bali). Her er så dejligt. I går var vi ude i en skov fyldt med aber. Christine og jeg ville lige have en is (Cornetto black&white), som jeg desværre tabte på jorden, hvorefter der var en hurtig abe, som snuppede den. Jeg var is-sulten, så jeg købte en ny is og begyndte at spise den. Vi gik så ind i den virkelig smukke skov, og pludselig blev jeg overfaldet af to aber, der sprang op på hovedet af mig - de vil have min is! Så det fik de, for jeg var lige ved at skide i bukserne af skræk! Ingen is til mig! Senere ville vi forkæle os selv med noget massage. Jeg endte dog op med både massage og bodyscrup og Christine fik hele pakken med både massage, scrup og pedicure! Massagen kostede kun 40 kr for en time og scrup'en kostede 25 kr! Og det var super godt!

I dag besluttede vi os for, at vi ville cykle ud til et tempel (Gunung Kawi), vi havde hørt skulle være så smukt. Der var 18 km derud, men da vi havde cyklet ti km, udelukkende op af bakke, så var vi ved at være trætte, plus ømme bagi! Vi holdt ind til en lille købmand, hvor der stod nogle unge drenge med deres scootere, og spurgte dem, om de ville køre os ud til templet. Det ville gerne, og vi fik den smukkeste tur ud af det (vi havde forresten aldrig fundet det selv, da det virkelig var godt gemt væk). Turen bød på smukke views over rismarker, tropiske skove og små smukke templer. Templet, Gunung Kawi, var fantastisk flot og meget anderledes end de templer jeg har set i Indien, Nepal og Thailand. Det var meget frodigt, og så elsker jeg de balinesiske graveringer og figurer. Figurerne er, hvis jeg skal prøve at beskrive dem, lidt grimme på en spøjs men alligevel fascinerende flot måde. Mange af dem er også sjofle, så de er sjove at rende rundt og kigge på. Naturen rundt om Ubud er i verdensklasse. Så grønt at man tror det er løgn, og med smukke rismarker/ristrapper. I morgen tager vi videre til nordBali, til en by der hedder Lovina. Den er kendt for sine sorte strande og mange delfiner. Bliver spændende at opleve!

Billederne jeg lægger op er taget med min iPhone, for der er stort set ingen netcaféer på Bali.

God weekend!

Ps. Tak for alle jeres kommentarer :)

På Gili Meno
90_IMG_2219.jpg

Vi venter på at få drinks!
IMG_2265.jpg

Virkelig god morgenmad!
90_IMG_2284.jpg

Blev så forelsket i den her fjerlampe, så jeg endte med at købe den! Ret upraktisk!
90_IMG_2309.jpg

Min selvdesignede gedeskindsclutch
IMG_2311.jpg

Den frække abekat!
90_IMG_2318.jpg

Ubud palace
90_IMG_2338.jpg

En af de mange fine figurer
IMG_2420.jpg

Ved Gunung Kawi, det smukke tempel.
90_IMG_2384.jpg

Så har vi gang i en "fræk" posering ved Gunung Kawi ;) Haha.
IMG_2417.jpg

Gunung Kawi
IMG_2391.jpg

Mig og min scooterdreng!
IMG_2419.jpg

Skrevet af Line Vinther 02:36 Gemt i Indonesien Kommentarer (2)

Uhm Bali!


Se Lines rejse til Asien på Line Vinthers kort over rejse.

Hej alle!
Endelig Bali! Jeg ankom tirsdag d. 2. april ved middagstid. Jeg havde planlagt at tage til en lille by, som skulle være enormt smuk, men den lå forholdsvist langt væk, fortalte en taxachauffør mig. Derfor måtte jeg tage en hurtig beslutning og første stop på Bali blev Kuta. Det lå 10 min fra lufthavnen, og var derfor ret praktisk ifht Christine, da hun ankom om natten. Den første dag, som jeg havde alene, blev brugt på at gå rundt og finde ud af, hvad Kuta kunne byde på. Det skulle hurtigt vise sig at være en by proppet med turister og gøjl. Det var dog også stedet for surfing. Christine ankom senere den dag, og det var virkelig godt at se hende! Vi blev enige om at tage en enkelt dag mere i byen, for dernæst at tage videre nordpå til en by der hedder Seminyak. I Australien havde Christine haft en kunde med en lækker gedeskindspung, som vedkommende havde fået lavet i Seminyak. Derfor havde vi planlagt, at den butik skulle have et besøg - og det fik den!! Vi bestilte begge et par skræddersyede, stramme, sorte skindbukser og jeg fik syet en gedeskindspung og -clutch med flæser i lynlåsen. Vi blev helt høje af at shoppe i den butik. På torsdag skal vi så tilbage til first fitting. Spændende! Ellers var Seminyak også præget meget af turisme, med modebutikker overalt, så vi blev virkelig fristet!

Dagen efter tog vi videre til en lille og mere stille by, Sanur. Christine havde en veninde hjemmefra, der boede på et hotel her, så der flyttede vi ind. Det var virkelig et hyggeligt sted, som var danskejet, hvilket betød at de eksempelvis havde en sandwich med Danish meatballs, og den var god! Christines og mit førstehåndsindtryk af Bali var utrolig turistet og travl, med køretøjer og forurening over alt. Derfor besluttede vi, at vi ville finde et sted, hvor det "ægte" Bali kunne opleves. Konklusionen blev, at vi dagen efter tog ud på nogle meget små øer tæt på Balis naboø, Lombok. Disse 3 små øer kaldes Gili Islands, og de bliver beskrevet i Lonely Planet som små paradisøer, og fælles for dem er, at de eneste transportmuligheder er ben, cykel og hestevogn. Vi har nu været to dage på den ene af øerne, Gili Trawangan, og her er rigtig lækkert! Vi har daset ved poolen, spist god mad, gået på opdagelse og faktisk også løbet en morgentur rundt om øen (ca. 7 km). Vejret her er helt fint. Der har været omkring 40 grader begge dage, så vi får svedt igennem. I morgen tidlig tager vi ud til den mindste af øerne, Gili Meno, som kun er 800 meter bred. Der skulle ikke være andet at lave end at slappe af og nyde livet, så det finder vi nok ud af :)
Knus og kram fra Line!

I Sanur hvor vi mødte Christines veninde Sara og hendes kusine Stine.
90_IMG_2175.jpg

Gili Trawangan
90_IMG_2178.jpg

Vores fine hytte
90_IMG_2209.jpg

Poolen som vi har benyttet os af
90_IMG_2181.jpg

Mig med Gili Meno og Gili Air i baggrunden. Lombok kan anes. 90_IMG_2200.jpg

Christine under vores løbetur :) 90_IMG_2188.jpg

Skrevet af Line Vinther 05:50 Gemt i Indonesien Kommentarer (3)

Two nights in Bangkok


Se Lines rejse til Asien på Line Vinthers kort over rejse.

Hej
Jeg har nu haft to dage og to nætter i Bangkok og det har været så sjovt og oplevelsesrigt! For to år siden var jeg her med Christoffer, så det er sjovt at komme tilbage. I går var vi ude at se en enorm stor liggende Buddha i guld, vi så en masse smukke templer, et (lille) flydende marked og tog derefter hen til det kæmpe store weekendmarked. Her købte vi en masse flot tøj og hyggede ellers bare rundt. Aftenen skulle vise sig at blive en yderst spændende affære: vi var blevet inviteret ud at se et stort ladyboy show af chefen for det hostel vi bor på, Kim. Han er dansk, og kender alle de fede steder i Bangkok. Det var et rigtig flot show og det er utroligt at de kvinder der spankulerede rundt på scenen engang var mænd. Kim fortalte os, at i Bangkok koster det 30.000 danske kroner at få en kønsskifteoperation. Og som en sidebemærkning koster det "kun" 9500 kr at få lavet silikonebryster. Efter ladyboy showet fik vi én på opleveren. Hvis nogle er sarte, så spring næste afsnit over ;)

Drengene og nogle af pigerne fra vores gruppe tog hjem på hotellet, så nu var vi kun 8 piger tilbage og Kim. Vi sprang på en lokal bus til området i Bangkok der hedder Pat Pong. Det er et berygtet område specielt kendt for de famøse pingpong shows, gak og gøjl. Vi startede ud med et helt normalt pingpong show, hvor to piger optrådte på skift. De kunne ryge cigaretter, spille dart, åbne sodavand, skyde med bananer, og selvfølgelig skyde bordtennisbolde ud, som vi, publikum, skulle ramme - alt dette gjorde de med den nedre del. Ret imponerende! Efter dette show tog Kim os med til en bøsse natklub, hvor han fortalte, at der var et skørt show. Det skulle vise sig at være det mest bizarre jeg nogensinde har oplevet. Vi sad aller forrest foran en scene, hvor en masse thaimænd optrådte med diverse shows. Der var eksempelvis en nøgen mand der svømmede rundt i et kæmpe akvarium, en dragquen, der gav et ironisk (håber jeg da) karaoke show, forskellige nøgendanse og så sluttede det af med et bolle-akrobat-show der virkelig var for mærkeligt og helt igennem vanvittigt! Haha! Jeg sparer jer for detaljerne :)

Her i dag har vi været rundt i byen og så blandt andet khao San Road, som er en rigtig nice backpackergade. Efter det fik vi lidt massage. De andre fra gruppen er taget forskellige steder hen, så nu sidder jeg og venter på at komme til Bali. Jeg rejser om ni timer (flyet går kl 6), så jeg tror jeg kommer til at tilbringe det meste af natten i lufthavnen. Det bliver skønt at komme til Bali :)
Kærlige hilsner fra Line

Ude ved den store liggende Buddha
90_IMG_2114.jpg

Til ladyboy show
IMG_2128.jpg

Foran pingpong-baren
IMG_2137.jpg

Skrevet af Line Vinther 07:35 Gemt i Thailand Kommentarer (3)

Tak til Nepal

For en herlig maaned!

Hej
Det er nu sidste dag i Nepal, og i morgen gaar turen mod Bangkok. Siden jeg sidst skrev herinde, har vi vaeret i byen et par gange hvoraf den ene gang var ret speciel. Det var nemlig nepalesisk nytaar. De fejrede det med kaempe vandkampe paa gaderne hvor der samtidig blev kastet med pulverfarve. Det var rigtig sjovt. Derudover blev der holdt kaempe store technofester rundt omkring. Vi var omkring 8 piger der valgte at smutte ned i en hyggelig have, hvor der var en DJ der spillede mens vi drak store oel samtidig. Vi blev helt fuldstaendig farvede over det hele og mit haar er stadig roedt hist og her.
I gaar var vi ude at se et tempel, hvor der foretages ligbraendinger. Det var en meget speciel og makaber oplevelse, for langs en lille ae blev omkring 10 lig braendt paa hver sit baal. Vi fik lov at komme taet paa et af baalene, hvor benene endnu ikke var blevet braendt. Puha! Parentes bemaerket lugtede der fuldstaendig af helstegt pattegris over alt. Efter dette tog vi ud at se verdens stoerste stupa. Den var rigtig fin. I dag tog Maria, Henrik, Brian og jeg paa en 4 timers mountainbike-tur i bjergene omkring Kathmandu. Det var vildt fedt men ogsaa ret nervepirrende idet Kathmandus trafik er ret vild.
Nepal skal have et kaempe stort tak fra min side, for det er bare et fedt land.
Nu glaeder jeg mig psyko-meget til Bali med Christine. Vi har endnu ikke fuldstaendig planlagt hvad vi skal opleve, men nok noget strand, surfing, lidt trekking/hiking, kulturelle ting og sager, byture og shopping :)
Jeg har to dage i Bangkok foer jeg tager videre til Bali, hvor jeg lige kan naa at se et pingpong-show med pigerne fra gruppen og saa maaske en cykeltur i Bangkok.

Rigtig god paaske til alle. Er godt nok misundelig paa alt den gode paaskefrokostmad I alle kommer til at fortaere de naeste par dage :)
Herunder kommer der lige et par billeder fra de sidste par dage :)
Kaerlig hilsen Line

Maria og mig til nepalesisk nytaar :)
large_IMG_2026.jpg

Vi fejrer det nepalesiske nytaar!
large_IMG_2039.jpg

Ligbraending
large_IMG_2056.jpg

Ude at spise vegetarmad med Maria og SL
large_IMG_2064.jpg

Mountainbiking
large_IMG_2076.jpg

Skrevet af Line Vinther 03:55 Gemt i Nepal Kommentarer (2)

(Beretninger 6 - 10 af 18) « Side 1 [2] 3 4 »